AUTOMATSKRIFT ELLER HIERATISK SKRIFT?

 Jamen, Vassula skriver slet ikke automatskrift, siger hendes forsvarere så, hun skriver "hellig skrift" (sacred writing) eller "hieratisk skrift". Hvilket efter deres opfattelse er noget ganske andet. De støtter sig blandt andet til en fransk, katolsk New Age-ekspert og eksorcist, Christian Curty, som har skrevet en lang og videnskabelig udredning af forskellen på de to fænomener.

Han samler sin bevisførelse – og beviser mener han det er! – i nogle hovedpunkter, som jeg her refererer og kommenterer:

1)

Hun modtager ofte budskaberne hørligt i sit indre, når hun er ude og ikke lige kan skrive dem ned. Når hun kommer hjem og begynder at skrive, skifter skriften fra hendes egen til den fremmede. Det er ikke automatskrift, siger han, fordi hun først har hørt budskabet i sit indre.

Til det kan jeg kun sige, at også jeg hurtigt lærte at høre i det indre og dernæst skrive ned med fremmed skrift. Der er altså her ingen forskel på det, jeg oplevede og det, Vassula oplever.

2)

Mens hun skriver, kan hun når som helst afbryde for at tage telefonen eller lignende – hun kan gå til og fra og er helt "sig selv" hele tiden.

Men det kunne jeg også – jeg var helt bevidst om, hvad der skete omkring mig og gik til og fra efter eget valg. Man er ikke hverken i trance eller "fra sine sanser", når man skriver automatskrift, det er en bevidst, vågen kommunikation med et væsen uden for én selv. Der er altså heller ingen forskel her.

3)

Hun kan få en slags "indre åbenbaring", der ikke siges i ord. Når hun så sætter sig for at skrive ned, overtager Jesus med sin skrift hånden for, som Curty siger, "at give åbenbaringen det guddommelige segl", hvorefter han konkluderer: "Derfor kan det under ingen omstændigheder være automatskrift."

Her er jeg et stort spørgsmålstegn og kan kun sige: hvorfor i alverden kan det dog ikke det?

 4)

Somme tider skriver hun med sin egen skrift efter diktat i det indre. Det kalder Curty for hellig, guddommeligt inspireret skrift, som absolut ikke er automatskrift.

Til det må man sige, at når hun skriver med egen håndskrift, er det selvfølgelig ikke automatskrift, men hvem er det, hun hører diktere? Jeg kunne gøre nøjagtig det samme, så der er heller ikke her nogen som helst forskel.

Curty beskriver og fremhæver desuden skriftens skønhed og den følelse af fred, den skaber hos læseren: "Sandelig, denne skrift er smuk – den kan kun være god!"(Stamme fra Gud).

Min fremmede håndskrift var også "smuk". Flot formede bogstaver, snorlige retning – og dog endte den altså med at skrive: "Jeg er Djævelen..."

Man kan undre sig dybt over, at en "åndelig ekspert" så ubekymret kan slå fast, at når noget er smukt og giver en følelse af fred, så kan det kun komme fra Gud.

Min konklusion om Christian Curty’s beviser er, at han ikke påviser noget, der på nogen måde er anderledes end det, jeg selv har erfaret med automatskrift. Hans påstand er, at det er en helt anden slags skrift, og den påstand er han naturligvis i sin gode ret til at forsvare. Men som beviser er hans bedømmelse ren elvertåge.

Vassula er tilsyneladende også selv blevet konfronteret med, at hendes skrift kunne være automatskrift, og hun har gjort, hvad der for hende er naturligt at gøre, når hun modsiges: hun spørger Jesus! Hans svar er, at nej, det er ikke automatskrift. I forordet til en af bøgerne fortæller hun, hvordan han beviste det for hende. Han dikterede et budskab for hendes indre øre, som hun så skrev ned med sin egen skrift. Det sluttede med ordene: "This is for all those who think that your hand is moved by me without your hearing or understanding that it is I, the Lord, who inspires you. Now let us continue in the way I like it, My Vassula," ("Dette er til ære for alle dem, der tror, at jeg fører din hånd uden at du hører eller forstår, at det er mig, Herren, der inspirerer dig. Og nu, lad os fortsætte på den måde, jeg kan lide det, min Vassula,") hvorefter hans skrift igen tog over.

Men set i dagens og logikkens klare lys er den forestilling jo ingenlunde et bevis for skriftens ophavsmands identitet – det er stadig den samme person, der bare på en anden måde siger: "Jamen, jeg er skam Jesus!" Det eneste, der bevises er, at Vassula både kan høre ham og skrive med hans skrift.